Cookie- og privatlivspolitik
A-kassesystemet er en vigtig del af det danske sikkerhedsnet for lønmodtagere, der mister deres job.
Du skal være medlem af en A-kasse for at have adgang til dagpenge, og det er typisk derfor, man vælger at blive medlem af en a-kasse. Alternativet er kontanthjælp, som man kan få uden at være medlem af A-kasse, men satsen er lavere, der er andre krav og desuden skal du leve af evt. formue, før du kan få kontanthjælp, og der er altså flere forskelle på kontanthjælp og dagpenge.
Der er 24 godkendte A-kasser i Danmark.
Priser og A-kasser
Vi har samlet priserne på alle 24 godkendte A-kasser i Danmark. Priserne er kun for A-kasse medlemskabet uden fagforening. Nogle A-kasser er kun for bestemte faggrupper.
| A-kasse | Forudsætninger | Pris uden fagforening | Meld dig ind |
|---|---|---|---|
| For alle | 505 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 502 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 514 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 487 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 498 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 505 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 459 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 524 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 467 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 507 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 458 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 521 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 522 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 451 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 510 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 457 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 514 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 480 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 475 kr. | Meld dig ind | |
| For alle | 490 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 508.09 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 463 kr. | Meld dig ind | |
| Kun særlige faggrupper | 514 kr. | Meld dig ind |
Hvad er A-kasser?
A-kasse er en forkortelse for Arbejdsløshedskasse. A-kasser er organisationer, der ikke skal tjene penge, og de skal være godkendt af det offentlige. Udover at udbetale dagpenge, skal de også bidrage til samarbejdet med jobcentrene og styrke indsatsen for, at ledige kommer i job igen.
A-kasserne i Danmark skal være godkendt af staten, og det er din sikkerhed for, at du får de penge, du har ret til på de rigtige vilkår. Det er målet, at dagpengesystemet bidrager til, et fleksibelt arbejdsmarked, hvor lønmodtagere hurtigst muligt kommer tilbage i job og ikke bliver langtidsledige.
Staten bidrager til udbetaling af dagpenge, når det er nødvendigt, så du risikerer ikke at kassen pludselig er tom – er ledigheden lav, kan A-kasserne finansiere sig selv.
Hvad du får udbetalt, er helt ens fra a-kasse til a-kasse, og det samme er i det store hele reglerne for, hvornår og hvordan du får dem udbetalt. Det er nemlig bestemt ved lov. Der kan dog være mindre forskelle på, hvordan a-kasserne vil have du lever op til reglerne for eksempelvis at være aktivit jobsøgende, når du er ledig.
Der er også forskel på prisen mellem A-kasserne, og prisen svinger med over 100 kroner om måneden fra den billigste A-kasse til den dyreste. Typisk er prisen lidt under 500 kroner for A-kasse isoleret. Kigger man på både A-kasse og fagforening samme sted, er der markant flere penge at spare.
Nogle a-kasser er kun åbne for bestemte faggrupper, ligesom nogle ikke er åbne for selvstændige – andre er åbne for alle uanset faggruppe, og om man er lønmodtager eller selvstændig.
Hvorfor skal jeg undlade de billigste A-kasser
I det store hele er du stillet ens uanset, om du vælger den ene eller den anden a-kasse. Du får det samme beløb udbetalt, og der er de samme principielle krav til dig. Det kan dog være forskelligt fra A-kasse til A-kasse, hvordan de mener, du lever op til disse krav – primært at du skal være aktivt jobsøgende og dokumentere det.
I nogle brancher kan det være mindre velanset at vælge en et alternativ til en A-kasse og fagforening, der er tilknyttet dit job. Samtidig kan du ved faglige stridigheder komme til at stå udenfor, mens de andre strejker. Ofte har man fagforening og A-kasse samlet et sted, men man kan også vælge at have det to forskellige steder, ligesom du kan have flere fagforeninger, hvis du føler det giver mening.
Der kan være mange grunde til at skifte A-kasse. For nogle er det et spørgsmål om at spare penge på budgettet, og der kan være mange tusinde kroner at spare om året, hvis man både skifter til en ny A-kasse og fagforening.
For mange kan det også skyldes dårlige oplevelser i forbindelse med ledighed eller faglige konflikter, hvor man føler sig svigtet af fagforening eller A-kasse.
For dig som person, er der flere steder A-kasserne og fagforeninger adskiller sig fra hinanden, og en af dem er, hvad de tilbyder dig, både når du er ledig, men også når du er i arbejde.
Nogle er mere opmærksomme på kurser, sparring og udvikling end andre – nogle har stort set kun fokus på medlemmer med problemer på arbejdspladsen eller de ledige, mens andre også har en del fokus på at hjælpe folk der er i arbejde, med fortsat at udvikle sig på arbejdsmarkedet i retninger, så de også fremadrettet trives.
Hvem forhandler overenskomst
I Danmark er der stor tradition for overenskomst, og i brancher hvor det er mindre velanset at være i en uafhængig A-kasse eller fagforening, er det ofte især, fordi det er de faglige forbund der forhandler overenskomsterne – og altså den løn og de rettigheder, du har som lønmodtager i branchen.
Det er ikke A-kasserne men fagforeninger, der forhandler overenskomst.
En hvilken som helst fagforening kan tegne overenskomst med virksomheder. Nogle områder er mere regulerede end andre – i en del brancher er det ikke ualmindeligt at arbejde uden overenskomst, mens det i andre er meget ualmindeligt. I nogle brancher kæmper fagforeningerne for at sikre flere arbejder på overenskomst. Der er principielt altid overenskomst på det offentlige område, mens der også som regel er på det private område.
Ofte er det de faglige fagforeninger, der forhandler overenskomsten med en arbejdsgiverorganisation, men der kan også være forskellige overenskomster med forskellige fagforeninger.
Hvis du ikke er underlagt en overenskomst i din nuværende eller potentielle stilling, vil din fagforening i udgangspunktet kunne hjælpe dig med at forhandle vilkårene i din kontrakt. Dette sikrer, at du ikke bliver taget ved næsen i et juridisk spil, der kan være svært at finde rundt i som almindelig lønmodtager. Igen kan de faglige fagforeninger her have en fordel af, at de har større viden om lønnen og de normale vilkår på dit felt, men omvendt er der altid tale om individuel faglig vejledning.
På samme måde vil din arbejdsgiver som regel også sikre sig rådgivning, så de ikke bliver snydt.
Selv om der ikke er overenskomst, er der naturligvis lovgivning, der gælder – og i nogle tilfælde kan du også være underlagt funktionærlovgivningen. Disse regler kan din kontrakt i udgangspunktet ikke stille dig værre end. Bemærk dog, at der eksempelvis ikke er nogen mindsteløn i Danmark, og generelt er der faktisk ret frit spil i dansk lovgivning, da man har lagt op til, at det er en sag mellem lønmodtager og arbejdsgiver – et system der i høj grad bygger på tillid til overenskomstsystemet.