Når du skal have Android-abonnement til din telefon, er der flere ting, du bør tage med i dine betragtninger.
For de fleste handler det om tre ting. Hvad er den rette datamængde, skal det være på et bestemt netværk og hvor mange timers tale, er der brug for? Principielt er der ikke forskel på Android-abonnementer og et iphone-abonnement.
For mange kan man få det optimale ud af en smartphone selv med 1-2 GB data. Det er nok, hvis du kun meget sjældent ser en kort video på din telefon, og hvis du heller ikke bruger telefonen til at spille musik via dataforbindelsen. Ser du jævnligt en musikvideo på Youtube eller streamer du ligefrem serier og/eller film, bør du dog hoppe op på en større datapakke.
En god tommelfingerregel er, at for hver time du streamer video skal du bruge omkring en halv GB, og for hver time du streamer musik skal du bruge omkring 0,2 GB. Har du en nogenlunde idé om dine streamingvaner, kan du derfor regne dig frem til, hvor meget data du skal have.
Langt de fleste udbydere stopper for dataadgangen eller skruer ned for hastigheden, når din datapakke er opbrugt. Du kommer altså normalt ikke til at betale ekstra, men der er dog forskel fra udbyder til udbyder, og enkelte taksere for overskydende forbrug. Hvis de skruer ned for hastighed eller blokere for dataforbindelsen, har du som regel mulighed for at vælge at købe ekstra data for resten af måneden, hvis du gerne vil have den gode dataadgang tilbage.
Hvordan finder jeg det rette netværk?
Der er to ting, du kan tage med i dine overvejelser: har du brug for 4G? Og er der et netværk, der har særligt god dækning, de steder du har brug for det?
For at starte med 4G kræver det, at din telefon kan modtage 4G. Efterhånden kan de fleste nyere telefoner modtage 4G, men har din telefon mere end et års tid på bagen, eller har du købt en lidt ældre model, er det langtfra sikkert. Hvis du er i tvivl, kan du altid læse under telefonens specifikationer, om den kan modtage 4G. Her vil den mere tekniske betegnelse “LTE” ofte være brugt. Bemærk at enkelte modeller er kommet i særlige 4G-udgaver. Det gælder eksempelvis Samsung Galaxy S3, hvor det kræver, du har 4G-udgaven, hvis du skal kunne modtage 4G-signalerne.
4G er klart mest interessant, hvis du vil streame video og/eller musik ofte. Vil du ikke gøre nævneværdig brug af det, anbefaler vi, at du højest ser 4G som en rar bonus. 3G giver rigeligt hastighed til langt det meste almindelige surf, og med rimelig 3G-dækning kan du også streame video i høj kvalitet uden problemer. 3G giver reelt nok hastighed til mobilbrug, og 4G skal derfor mest af alt ses som en rar bonus, men for langt de fleste giver det ikke nogen nævneværdig bedre oplevelse for mobilbrug. Men hvis streaming på telefonen bliver en vigtig del af din hverdag, vil det formentlig være rart for dig at have – husk dog at undersøge, om der overhovedet er 4G i dit område ved den udbyder, du synes er bedst for dig.
Ofte har vi ikke brug for god datadækning, der hvor vi bor. Her kan de fleste af os blot koble os på den normale internetforbindelse, og som regel er der god nok dækning på alle netværk til, at man kan ringe op og føre samtaler. Bor du i et område, hvor der er dårlige mobilsignaler selv til tale, kan det dog være værd at undersøge dækningen på din adresse, men som regel er det altså ikke nødvendigt.
Det kan til gengæld være rart med god dækning andre udvalgte steder. Måske har du brug for dataadgang på din arbejdsplads, hos personer du jævnligt besøger eller når du står i dit faste supermarked, og gerne vil finde frem til ingredienserne til panikaftensmaden. Vores vaner er meget forskellige, men du kan både kaste et mere overordnet blik på dækningen i dit område, ligesom du altså kan vælge at dykke ned på helt specifikke steder, hvor du tænker, du jævnligt vil få brug for dataadgang.
Vi har samlet udbydernes dækningskort, så du hurtigt og let kan undersøge dækningen. Når du undersøger dataadgang, behøver du kun undersøge tre netværk. Telia, Telenor, 3 og TDC har principielt hvert deres netværk, men da Telia og Telenor deler 3G og 4G master overalt, har de reelt identisk datadækning. Undersøger du tale kan der dog stadig være lokale forskelle, men inden for kort tid har de helt fælles netværk i hele landet – også her. Vi anbefaler, du bruger Telenors dækningskort frem for Telias, da det giver et mere detaljeret billede, så du lettere kan finde frem til dækningsproblemer, som du skal være opmærksom på.
Især hvis du vil have 4G, er det en god ide at undersøge dækningen, med særligt fokus på 4G-dækningen, da alle udbyderne har markant flere huller i 4G-netværket end 3G-netværket. Du har dog naturligvis også adgang til 3G, hvis du har et 4G-abonnement.
Hvor mange timers tale har jeg brug for?
Ofte går data og tale mere hånd i hånd, end man har lyst til, og dine muligheder bliver derfor indsnævret en hel del, hvis du bruger meget data men kun taler lidt i telefonen eller omvendt.
Ikke desto mindre bør du naturligvis tage stilling til begge dele, og ligesom det er svært at finde frem til, hvor meget data, vi har brug for, er det også gældende for tale. Mange ender med at regne sig frem til, at man har brug for lidt mere tale, end man egentlig har, og samtidig vælger mange også lige at hoppe op på en endnu højere talepakke – bare for en sikkerheds skyld, og fordi det alligevel kun koster 30-40 kroner ekstra om måneden, men set i et længere tidsperspektiv kan der være rigtigt rare penge at spare ved at finde frem til den helt rette pakke.
De fleste af os kan faktisk nøjes med en talepakke på 2-3 timer, hvis vi sørger for at være i samme selskab, som 2-3 af de personer, vi taler længst i telefon med i løbet af måneden – uanset om det er dine børn, forældre, kæreste eller bare den gode ven, som der måske bor i den anden ende af landet. Ved at være i samme selskab vil man nemlig ofte kunne ringe gratis til hinanden. Det er dog ikke alle selskaber eller abonnementer, der har dette.
Ofte vil du også ved din nuværende udbyder kunne logge ind på deres hjemmeside, og se hvor meget du har talt i telefon de seneste måneder. På den måde kan du meget let få et meget præcist billede af dit taleforbrug, og dermed den helt rette pakke for dig.
Har du ikke denne mulighed, bør du regne lidt på, hvor meget du regner med at tale hver måned, og her bør du især lægge vægt på dine lange samtaler. At du ringer for at sige, du er på vej til en aftale, betyder intet for dit taleforbrug, men samtalerne hvor livssituationen skal vendes, er dem der virkelig batter. Derfor bør du tænke kort over, hvor ofte de lange samtaler er og hvor lange de er, og herefter kan du regne dig frem til et nogenlunde realistisk bud.
Du bør generelt vælge en talepakke, der har lidt flere timers tale, end du i gennemsnit taler om måneden. Men det er altså ingen katastrofe, hvis du 2-3 gange om året overstiger forbruget. I så fald betaler du normalt for den tid, du taler, og medmindre dit forbrug er så ustabilt, at du vil overskride det med flere timer 2-3 måneder eller mere om året, så er det klart mest rentabelt indimellem at betale et mindre beløb for forbruget.
Hvilket SIM-kort skal jeg bruge?
De fleste udbydere sælger abonnementer med SIM-kort, hvor du kan vælge mellem kombi SIM-kort eller nano SIM-kort. Kombi SIM-kort virker til stort set alle Androidtelefoner, og kommer med to størrelser, hvor det mindste prikkes ud, hvis det er det, du har brug for. Det gør dog også, at det kan være svært at gå tilbage til en ældre model, hvis din telefon eksempelvis går i stykker.
Kun meget få Android telefoner bruger i efteråret 2014 nano SIM-kort, men det bliver løbende mere udbredt. HTC One M8 er pt. Undtagelsen, men der vil formentlig komme flere. Du skal altså dog med andre ord have en nyudviklet Android, hvis der skal være en ”risiko” for, at du skal vælge nano i stedet for et kombi SIM-kort.
... eller sammenlign selv)
(Udbyder | Taletid | Data (Netværk) | SMS/MMS | Binding | Pris |
---|---|---|---|---|---|
59 øre/min.
|
0,49 kr./MB
(Telia/Telenor) |
8 øre/1 kr.
|
Ingen
|
||
59 øre/min.
|
1 kr./MB
(Telia/Telenor inkl. 4G) |
14 øre/99 kr.
|
Ingen
|
||
Fri tale
|
24 GB
(3 inkl. 4G) |
Fri
|
Ingen
|
||
Fri tale
|
50 GB
(Telia/Telenor inkl. 4G) |
Fri
|
6 mdr
|
||
Fri tale
|
1000 GB
(TDC inkl. 4G) |
Fri
|
Ingen
|