Fastnet.nu er, som navnet antyder, en udbyder af fastnetabonnementer til telefoni, men de har også mobilabonnementer og abonnementer til bredbånd.
Deres priser er i den absolut rimelige ende, og selv de billigere abonnementer indeholder EU-data. Samtidig har de fine priser for dig, der har et lavt forbrug med både tale og data – eller dig der slet ikke har brug for data, men til gengæld taler meget.
Fastnet.nu benytter sig af TDC’s netværk, der generelt har ry for at have bedst dækning, og de er blandt de billigste på netværket, og har som nogle af de få på TDC’s netværk en mere unik abonnementssammensætning, der især er godt for dig, der ikke har specielt højt forbrug.
Fastnet.nu prøver at brande sig på en stærk og let forståelig kundeservice, og de samarbejder med Ældresagen.
Mobiltelefoni hos Fastnet.nu
Fastnet.nu henvender sig især til forbrugere med forbrug i den lavere halvdel, hvor de er skarpest på priserne. Du kan sagtens bruge din mobiltelefon dagligt, men ser du ofte videoer på den, er der ofte andre steder, du finder bedre priser.
... eller sammenlign selv)
(Udbyder | Taletid | Data (Netværk) | SMS/MMS | Binding | Pris |
---|
Ekstra service
Modsat mange andre selskaber har Fastnet.nu også EU-data med i de billigere pakker, så det er et godt valg for dig med lavt forbrug, der jævnligt er i udlandet i kortere perioder. -De har også en pakke med fri tale helt uden data, hvis du taler meget, men ikke bruger data på mobilen.
Fastnet.nu tilbyder at overvåge dit forbrug, og kontakter dig hvis de har en pakke, der passer bedre til dit forbrug.
Fastnet.nu henvender sig særligt til ældre gennem Ældresagen. Det betyder ifølge dem selv, de har en mere forståelig kundeservice, og desuden sælger de også mobiltelefoner og fastnettelefoner, der er brugervenlige – både med tydelige knapper, simplere mobiltelefoner og smartphones med ekstra fokus på brugervenlighed.
Hvad synes kunderne om Fastnet.nu? 4,3
På Trustpilot kan forbrugere anmelde hjemmesider, de bruger, og hvor tilfredse, de er med ydelserne.
Fastnet.nu har kun meget få anmeldelser – helt præcist 9 i skrivende stund – og scoren skal derfor tages med et gran salt – også fordi mange selskaber gør en stor indsats for at få glade kunder til at anmelde, mens andre intet gør.
Ikke desto mindre er scoren i den ringe ende. 4 har givet laveste score, mens en enkelt har givet en mellemscore, og de sidste 4 har givet maksimal score.
En enkelt af de utilfredse synes prisen er for høj, og abonnementerne ikke matcher ældre godt nok. De øvrige tre er især utilfredse med kundeservice og løsning af konkrete problemstillinger. Den mellemfornøjede er utilfreds med, at vedkommendes betalinger er kommet med faktura med gebyr på 49 kroner, og det er fortsat selv om vedkommende har forsøgt at tilmelde PBS (betalingsservice).
De glade kunder roser især kundeservice og et problemfrit selskab. En har to gange skullet i kontakt med kundeservice, og været imponeret over både håndteringen og især svartiden.