Unotel er en udbyder, der har flere år på bagen på det danske marked. De har således eksisteret siden 2004, men de har aldrig været de mest højtråbende.
Unotel er via Company Mobile ejet af TDC/YouSee-familien. De har været helt ejet af TDC siden 2009, men har altså et helt særskilt brand.
Unotel har en bred vifte at produkter til både mobiltelefoni-, bredbånd og mobilt bredbånd. Deres produkter på mobilområdet er især interessante, hvis du er til forbrugsafregnede løsninger, hvor de er skarpe på prisen.
I talepakkerne er der fokus på at få gode mængder data og taletid – og det er især for de kunder, der er ret aktive på begge områder fra deres telefon.
Mobiltelefoni hos Unotel
Unotel ligger i den dyrere ende af markedet for taletidspakker, mens de er mere skarpe på de forbrugsafregnede løsninger.
Har du brug for meget tale, er de dog blandt de absolut billigste på YouSee’s netværk, der generelt anses for at være det bedst dækkende netværk.
... eller sammenlign selv)
(Udbyder | Taletid | Data (Netværk) | SMS/MMS | Binding | Pris |
---|
Ekstra services
Som noget særligt, kan du selv vælge, om du vil minuttakseres eller sekundtakseres på dit forbrugsafregnede abonnement.
Minuttakseres er billigst hvis du generelt har lange samtaler, mens sekundtaksering er at foretrække, hvis du generelt har korte samtaler, da du kun betaler for hvert sekund du taler, i stedet for at betale for et nyt helt minut, hver gang et minut påbegyndes. Altså vil du i en 30 sekunder lang samtale betale for 30 sekunder med sekundtaksering, og for et minut med minuttaksering. Derfor er sekundtaksering også dyrere i minutpris end minuttaksering.
Hvad mener andre om Unotel? 8,0
På Trustpilot kan forbrugere anmelde produkter de modtager. Man skal tage anmeldelser og score med et gran salt, for det er relativt let at påvirke ved eksempelvis direkte at bede glade forbrugere anmelde, og samtidig kan scoren skyldes noget der ligger lang tid tilbage, eller slet ikke har relevans for dig.
Ikke desto mindre er det et godt sted at tjekke for at få en fornemmelse af fortbrugernes syn på udbyderne, og Unotel har med en score på 8 et rigtigt fint niveau, og ligger i den gode ende.
Generelt er kunderne godt tilfredse og glade for et produkt, der lever op til deres forventninger.
Nogle er dog utilfredse med uventede priser, som de synes er ubehageligt høje for data på det forbrugsafregnede abonnement, eller bare på generelle gebyrer. Flere er også utilfredse med lang leveringstid på SIM-kort.
Som scoren afspejler er der dog flest glade kunder, der oplever et godt og stabilt abonnement, hvor kunderne føler, de får det, de betaler for.