Er du studerende på en uddannelse? Hvis du er under 30 år, læser på en uddannelse på mindst 18 måneder og har en indtægt under dagpengeniveauet (I 2018 223.000 om året), kan du blive gratis medlem af en A-kasse.
Er du over 30 år er der en række andre krav. Blandt andet skal du betale til efterlønsordningen, ligesom du skal have arbejdet nok til at have ret til dagpenge, før du startede på uddannelsen.
Det er vigtigt, man ændrer sin status til færdiguddannet, når man har afsluttet sin uddannelse og ikke længere er studerende. Dette skal gøres senest 14 dage efter, du er blevet færdig – ellers har du i udgangspunktet ikke ret til dagpenge.
Har du været medlem af A-kassen i mindst et år, når du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge fra den dag, du er færdig som studerende. Melder du dig først ind senere end dette, vil du have en måneds karenstid – det vil sige der går en måned, før du kan modtage dagpenge.
Overblik over A-kasser for studerende
Vi har samlet et overblik til dig over de danske A-kasser – priserne er dem, du skal betale, når du ikke længere har ret til gratis medlemskab som studerende – altså typisk når du fylder 30 år eller er færdig med uddannelse.
Der er et bredt udvalg af A-kasser, og du har frit valg mellem en del af dem. I nogle brancher er der nogle stærke fagorienterede A-kasser.
Generelt er A-kasse produktet ret ens fra A-kasse til A-kasse. Det er det samme, du kan få i udbetaling og med de samme regler. Det kan dog være ret forskelligt, hvad A-kasserne tilbyder dig af hjælp og sparing, og nogle gør også noget for dig allerede mens du er studerende.
Under tabellen kan du læse mere om, hvor længe du kan få dagpenge, og hvad du kan modtage.
A-kasse | Forudsætninger | Pris uden fagforening | Meld dig ind |
---|---|---|---|
For alle | 505 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 502 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 514 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 487 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 498 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 505 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 459 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 524 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 467 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 507 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 458 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 521 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 522 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 451 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 510 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 457 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 514 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 480 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 475 kr. | Meld dig ind | |
For alle | 490 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 508.09 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 463 kr. | Meld dig ind | |
Kun særlige faggrupper | 514 kr. | Meld dig ind |
Hvad får jeg i dagpenge og hvor længe?
Som ny uddannet får du ikke det fulde dagpengebeløb men i stedet en særlig udbetaling, typisk kaldet dimittendsats. Uden forsørgerpligt er den på 13.489 (2019). Til sammenligning modtager et normalt medlem op til 18.866. Har du forsørgerpligt, har du ret til lidt mere som nyuddannet, mens det for øvrige dagpengemodtagere ikke gør nogen forskel – beløbet vil som forsørger for en nyuddannet være 15.470.
Måske støder du nogle steder på betegnelsen ”ungesats” for personer under 25 år, der er lavere end dimittendsatsen, men den er kun relevant, hvis man ikke har en uddannelse. Den er altså ikke relevant for dig, hvis du færdiggør din uddannelse.
Efter uddannelsen har du ret til dagpenge. Hvis du var meldt ind i A-kassen senest et år, før du færdiggjorde uddannelsen, har du ret til dagpenge fra du er færdig. Er du først senere meldt ind, er der en måneds karantæne (karensperiode).
Uanset hvad har du herefter ret til dagpenge i op til to år over en treårig periode. For at forny dagpengeretten, skal du arbejde i mindst 1924 arbejdstimer, hvilket svarer til et års fuldtidsarbejde. Når du har gjort det, har du på ny ret til dagpenge i to år over en periode på tre år – herefter dog til den fulde dagpengesats.
Dagpenge modtager du uanset, hvad du har af værdier. Alternativet til dagpenge, er kontanthjælp, hvor satsen er lavere, og samtidig skal du først leve af værdier. Du må ikke have værdier for mere end 10.000 kroner (20.000 for par) – og du kan derfor heller ikke spare kontanthjælp op.