Eksempler på talepakker

mobileHvor meget taler du egentlig i telefon på en normal måned? Det er svært at vurdere, og det er ikke det eneste, der gør det svært at finde den rigtige talepakke. For skal du vælge talepakke ud fra en gennemsnitlig måned, det niveau du forvente er det højeste, eller er det i virkeligheden bedst at løbe tør for tale hver eneste måned?

I bund og grund giver det for langt de fleste mest mening at vælge en talepakke, der ligger i den høje ende af ens forbrug, men det gør ikke det store hvis du et par gange om året overskrider din talepakke og må betale for et par timers forbrug. I så fald betaler du i udgangspunktet for dit forbrug måneden ud, så du bør dog være opmærksom, hvis du føler, du har talt ualmindeligt meget en måned.

Rigtigt mange tror dog, de taler mere i telefonen, end de egentlig gør. Det er der flere forklaringer på. Dels ringer man måske ofte i kortere tid end man tror, og selv om der indimellem også sniger sig en meget lang samtale ind, skal der en del til, før du er oppe på de største talepakker. Samtidig satser mobilselskaberne især på de største forbrugere, og hvis man føler man taler ofte i telefonen, vælger man tit de større pakker ved udbyderne – og når selv de små pakker er ret store, så ender det hurtigt med, at man får en pakke, der er ekstremt stor.

Husk også, at du ofte kan hoppe ned på de absolut laveste talepakker, hvis du samler dig i samme selskab med de 1-3 personer, du taler oftest med. De fleste selskaber tilbyder nemlig, at du ikke betaler, når du ringer til andre kunder fra samme selskab. Bemærk dog, at det ofte ikke er inkluderet i de forbrugsafregnede løsninger.

Hvornår passer de forskellige pakker til mig?

Forbrugsafregnet: Giver især mening for dig, der ikke bruger data, og sender maksimalt en lille håndfuld SMS’er på en gennemsnitlig dag. Taler du kun kort, og kun et par gange om ugen i mobiltelefonen, er den forbrugsafregnede løsning tit den billigste, og der er også plads til at du et par gange om måneden tager en længere samtale – men taler du over en times tid hver måned, kan det hurtigt bedre svare sig at søge mod abonnementer med talepakke

Op mod 3 timer: Er til dig, der ikke taler ret meget i telefon. Du vil som regel også få lidt data med, så du kan bruge datadelen, og samtidig kan du som regel også sende alle de SMS’er du vil. Nogle gange giver det mening at søge mod disse pakker, selv om dit taleforbrug faktisk er stort set ikke eksisterende. En typisk forbruger med disse pakker vil dog jævnligt have samtaler, og det er både til dig, der har få lange samtaler, og til den der har mange meget korte samtaler. Ringer du 1-2 gange om ugen til folk, som du taler med i 20-30 min, kan du dog hurtigt ende i situationer, hvor du løber tør for talepakke og må betale for forbrug. Mange passer faktisk ind i denne gruppe, men tror de har brug for mere tale

3-6 timer: Dette passer til rigtigt mange med et middelhøjt forbrug. Der er altså plads til adskillige meget lange samtaler i løbet af måneden, samtidig med du kan have mange korte, og det er kun få, der rammer støre talepakker end dette – og du kan næsten altid komme ned på dette niveau, hvis du er i samme selskab, som de 2-3 personer, du taler mest i telefon med.

6-12 timer: Rigtigt mange har en pakke i dette område, men kun få har faktisk brug for det. Især i den høje ende er du meget tæt på at have så meget tale, at du reelt har et fri tale abonnement. Du skal være meget aktiv eller nærmest bruge telefonen i et job, hvor du har brug for at kunne ringe meget og længe for at få det fulde udbytte af abonnementet. Har du eks. 10 timers tale, så har du tale nok til 20 minutters samtale hver dag. Det lyder måske ikke som sådan af meget, men de fleste af os har kun højest 2-3 samtaler af denne længde om ugen. Ofte er det endda med højest 2-3 forskellige personer, at vi har så lange samtaler, og derfor kan det give mening at samle dig med disse i samme selskab, hvis det gør, du kan hoppe ned på mindre talepakker.

Fri tale: Dette er for dig, der dagligt ringer til et par personer, og har samtaler i over 10 minutter. Du ringer til mange forskellige personer i løbet af ugen, og taler lystigt om tingenes tilstand, og du kan derfor lige så godt opgive at samle dig med de 2-3 personer, du taler mest med, for der er reelt 5-6 personer eller flere, som du taler med i flere timer i løbet af en måned. Du vil desuden også bare gerne være fri for bøvl med telefonregningen. For langt de fleste ganske almindelige forbrugere kan fri tale ikke svare sig, men for den meget aktive forbruger eller forbrugeren med brug for stor kontrol med mobilregningen, kan det give mening.

Priser med forskellige pakker

Laust anbefaler (... eller sammenlign selv)

Udbyder Taletid Data (Netværk) SMS/MMS Binding Pris
59 øre/min.
0,49 kr./MB
(Telia/Telenor)
8 øre/1 kr.
Ingen
0 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 109 kr.)
59 øre/min.
1 kr./MB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
14 øre/99 kr.
Ingen
19 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 19 kr.)
Fri tale
24 GB
(3 inkl. 4G)
Fri
Ingen
100 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 100 kr.)
Fri tale
50 GB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
Fri
6 mdr
199 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 199 kr.)
Fri tale
1000 GB
(TDC inkl. 4G)
Fri
Ingen
399 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 399 kr.)

Priser og information i tabellen er opdateret 3. maj 2021