Se tv via streamingtjenester

Flere og flere vælger i dag at bruge streaming til at se tv.

Mange bruger det som supplement til deres traditionelle tv-pakke, men rigtigt mange vælger også en løsning, hvor de kun ser tv via streaming.

TV-streaming giver en masse frihed, som traditionelt tv ikke giver, og derfor er det blevet voldsomt populært på ret kort tid.

Mange nyder at kunne tage en hel dag, hvor man kaster sig over én serie, mens andre har for travl hverdag til at kunne følge serier, der sendes på ét fast tidspunkt, og med streaming kan man dermed sætte et afsnit på, når man har tid og lyst i en travl hverdag.

Omvendt er der dog også stadig mange, der foretrækker et egentlig tv-program, hvor man kan slappe af i sofaen, uden at skulle bestemme blandt en uoverskuelig mængde indhold, og desuden kan nogle også savne indhold, da streamingtjenesterne primært fokuserer på det indhold, der giver et fornuftigt antal seere – og det betyder, at nogle kan savne det mere snævre indhold.

Streamig som supplement eller eneste tv-indhold

Det er meget forskelligt, om man bruger tjenesterne til at supplere tv-pakken eller som eneste pakke.

For nogle er det nok at have adgang i dagligdagen til at se masser af tv og serier, mens man egentlig ikke bekymrer sig det store om alt det andet. Husk i øvrigt, at du altid har gratis adgang til DR’s kanaler via streaming.

Andre har brug for sport, og her kan det begynde at løbe op i højere priser. Derfor kan det være en god idé at sætte sig med lommeregneren og regne på det. For nogle kan bredbåndsabonnementet stige i pris, hvis man opsiger tv-pakken – det gælder især via kabel-tv eller tv via bredbåndsforbindelsen, og for nogle kan også prisen på mobilabonnementet faktisk kan komme i spil også.

Derfor er det en god idé at sætte sig med en lommeregner og regne på de ting, man overvejer at ændre til. Hvor meget stiger bredbåndsabonnementet? Hvilke tjenester er nødvendige, for at du/I er tilfredse?

Samtidig er det værd at tage med i overvejelserne, om man føler streaming vil være en berigelse i form af en mere fri hverdag, eller vil man savne fordelene ved traditionelt tv for meget? Eksempelvis adgangen til aktuelle programmer, let adgang til børne-tv, visse tv-kanaler der ryger væk og lignende. Samtidig kan man blive afhængig af at skulle starte andre enheder op, før tv-billedet kommer frem.

For en del, vil der være penge at spare ved at skifte til en streamingløsning. Men omvendt vil man for mange også blive begrænset, idet man sjældent vil spare penge, hvis man vil have adgang til alle de danske kanaler, som følger med de store tv-pakker – en del skal derfor overveje, om man kan leve uden nogle af kanalerne, ved i stedet at få adgang til et bredt udvalg af serier og film, som man kan se, når man har lyst.

Streaming løsninger

De mest populære pakker med serier og film er Netflix og HBO Nordic, mens også C-more findes, der dog kun har film i sortimentet.

Andre vælger løsninger, hvor der også kommer tv-kanaler eller sportsrettigheder med.

TV2 Play giver adgang til TV2’s kanaler, mens Dplay giver adgang til Kanal 4, 5, 6 og 9’eren, mens Viaplay giver adgang til Viasats indhold.

Viaplay giver generelt det bredeste sportsindhold, men Dplay er også tæt på med deres sportsløsning, og for nogle er der mere interessant indhold til sport her, men der er kraftige overlap mellem rettighederne på de to tjenester, der er klart de bedste til sport i Danmark.

Udover disse tilbyder Telia også regulære tv-pakker, der streames via netforbindelsen uanset hvilken udbyder du har.

En del finder også Telmore Play pakken interessant. Den giver adgang til både TV2 Play, HBO Nordic og C-more play foruden flere andre ting, som en del magasiner og musiktjenesten Telmore Musik. Det gør den ved siden af dit mobilabonnement, og for mobilpakken og disse tjenester betaler du fra 249 kroner om måneden – og mobilindholdet i pakken til 249 kroner er for de fleste rigeligt.

Oversigt over TV-muligheder

Vi har samlet overblik over tv-udbyderne i Danmark – øverst finder du de mest populære streamingtjenester, ligesom du i tabellen også finder udbydere, der bruger andre teknologier.

Udbyder
Teknologi
Beskrivelse
Til udbyder
Loading, please wait…
Udbyder
Teknologi
Beskrivelse
Til udbyder
Viaplay Streaming Sport, serier og film
Indhold fra TV3-kanalerne
Til udbyder
Dplay Streaming Sport, serier og film
Inhaled fra Discovery-kanalerne
Til udbyder
Netflix Streaming Serier og filmTil udbyder
HBO Nordic Streaming Serier og filmTil udbyder
TV2 Play Streaming Serier og film
Indhold fra TV2-kanalerne
Til udbyder
Telmore Play Mobilabonnement HBO Nordic, TV2 Play m.fl.Til udbyder
Canal Digital Parabol TV-pakkerTil udbyder
Viasat Parabol TV-pakker
Adgang til Viaplay
Til udbyder
YouSee Kabel-tv
Bredbånd
TV-pakkerTil udbyder
Stofa Kabel-tv
Fiber
TV-pakkerTil udbyder
Boxer Antenne Fleksible TV-pakkerTil udbyder
Waoo! Fiber TV-pakkerTil udbyder
Altibox Fiber TV-pakkerTil udbyder
Telia Bredbånd
Streaming
TV-pakker
TV-pakker via streaming
Til udbyder
Fullrate Bredbånd TV-pakker Til udbyder

Hvordan ser jeg streaming tv?

Streaming kan fungere på flere måder. Med et smart-tv vil en del streamingtjenester være mulige at se direkte fra tv’et, efter du har koblet tv’et til din netforbindelse. Vær dog opmærksom på, at det er forskelligt fra tv til tv, hvilke tjenester der er tilngængelige.

Andre vælger at bruge Chromecast, som er et USB-stik, du sætter i dit tv, og som kobles til din netforbindelse. Igen er det dog ikke alle streamingtjenester, der er med.

Man kan også vælge enten at streame direkte fra sin computer til sin computerskærm, ligesom man kan slutte en computer til sin tv-skærm og på den måde se tv.